onsdag den 27. juni 2012

Strandtaske i aktion

Inden vi skulle rejse nåede jeg lige at hækle min nye strandtaske færdigt. Inspirationen blev hentet hos Jeanette. Hendes opskrift på en hæklet taske med bund i skind blev omdannet til en taske i tekstilvoksdug og tyk bomuldsgarn.

Min taske har også andre mål - 33 cm x 16 cm x 43 cm, og håndtaget blev lavet længere, så tasken kan tages op på skulderen.

Bunden i tekstilvoksdug er lavet i to lag med et stykke karton imellem lagene. Det gør bunden kraftigere, samt ser tasken pænere indvendigt.

God sommer!

torsdag den 21. juni 2012

Hilsen fra "De Canadiske Øer"

I en måned har Martin snakket om vores rejse til De Canadiske Øer - oversæt som De Kanariske Øer :-)) Og endelig er vi her, i sol og varme, slapper af og propper os med mad :-)

Vores hotel hedder Sunwing Resort & Spa Fenabe i Playa De Las Americas på Tenerife, og jeg vil meget gerne anbefale det - et super sted til børnefamilier!

Hotelbygninger er placeret i en omkreds, og alle aktiviteter foregår i gårdområdet, så det føles trygt for både børn og deres forældre. Der er to børnepools og en dyb pool til voksne/større børn, et legeplads, en sandkasse med alt tilbehør til sandlege, fitness center, spa, en lille koncertsal, et lille supermarked, og meget mere, som jeg ikke kan huske lige nu.

Fra morgen til aften er der en masse aktiviteter for både børn og voksne. Jeg er blevet grebet af vandgymnastik, mens børnene er vilde med hotellets maskotter - bamsen Bernie og giraffen Lolla, som laver forskellige lege om dagen og børneshows om aftenen.

Restauranten tilbyder overdosis af mad, og hver dag er der et madtema. Det er bare mums!

Her er så et postkort fra vores feriested :-)

søndag den 17. juni 2012

Fascinerende drager


Den 3. weekend i juni er altid reserveret i min kalender. Hvert år afholdes der Dragefestival på Fanø (Fanø International Kite Fliers Meeting).

En gang for flere år siden tog til Fanø Dragefestivalen for første gang. Og så gjorde vi det igen næste år, og igen året efter. Sådan blev det til en familietradition. Så hvert år glæder vi os til denne weekend, og venter spændt på at se de forskellige drager.

Der er rigtig mange drager oppe i Fanøs himmel denne weekend, og det er umuligt at have tid til at se dem alle. Så vores strategi er at se de mest spændende efter vores mening drager.

Jeg er mest vild med store drager, der kun findes i et eksemplar. De bliver designet og fremstillet af drageentusiasterne selv. De drager kommer op i luften kun til én dragefestival, og man finder dem som regel ikke til næste år. Jeg vil altid gerne have et billede af dragerne, og helst sammen med mig selv eller børnene :-)

I år var det lidt skiftende vejr, og vores tur blev forkortet pga. regn. Børnene var ikke så villige til at stille op til fotografering... Så her kommer et udpluk af mine favoritdrager fra i år :o)








tirsdag den 12. juni 2012

Tillykke, farmor!

Hip hip hurra! I dag er det farmors fødselsdag!

Vores farmor fylder rundt i dag, og jeg og børnene har lavet en overraskelse til hende. Så her kommer afsløringen :-D

Vi håber at posten har leveret kortet til tiden, og at farmor får en dejlig dag! :-)

lørdag den 9. juni 2012

DIY - Shorts af gamle denimbukser med pailletter

Har du måske også et par gamle denimbukser liggende, og kunne du tænke dig at forvandle dem til et par smarte shorts - så er hjælpen lige her! :-)


Du skal bruge et par gamle denimbukser, saks, tråd i passende farve, pailletstrimle (til mine shorts har jeg brugt omkring 2 meter), samt printer/kopimaskine til at udskrive mønstre/figurer og bred gennemsigtig tape.

Før du går i gang, skal du bestemme dig for hvilke mønstre/figurer du vil bruge til pynt med pailletter. Jeg har valgt stjerner, men en anden mulighed kunne være peace-tegn, som bruges af mange designere i øjeblikket. Jeg har hentet en tegning af en stjerne på nettet og udskrevet den i 3 størrelser. Udskriv evt. dit mønstre i flere eksemplarer, så du har nok af dem.

Benene: Man starter med at klippe benene af i den længde, som shortsene skal være. Jeg har klippet mine bukser ved knæerne. Derefter bøjes kanten med vrangen ud og opal ca. 3 cm.


Bøj igen kanten ind ca. 1 cm, så det bliver til en manchet. Sæt hjælpenålene i manchetten og stryg med strygejern.


Derefter syes manchetten på vrangsiden af benene med små sting.


Stjerner i pailletter: Klip stjernene ud og sæt dem på shortsene med tape de steder, hvor du synes de skal være.


Nu kan du starte med at sy pailletter langs kanten af stjernen oven på tape. Det er nemmest at starte ved et indvendigt hjørne. Du skal lægge pailletstrimlen på den måde, at pailletterne stritter i retning af syningen. Dvs. at hvis du syr pailletterne fra højre til venstre (som er naturligt hvis du er højrehånden), skal pailletterne lægge sig oven på hinanden fra venstre til højre og stritter mod venstre. Jeg ved nu ikke, om man kan forstå hvad jeg mener - man kan også se det på billeder :-/


Tips: Du kan beregne hvor mange pailletter der skal være på være side af stjernen, så du kan sy stjernesiderne lige og undgå skæve hjørner og for lange/for korte stjernespidser.


Når du har syet pailletter hele vejen rundt om stjernen, klippes pailletstrimlen af, og tape samt papirstjernen fjernes.


Derefter syes pailletterne på en gang mere...


...og pailletterne i hjørnespidserne fikses en ekstra gang.


På den måde skal du sy alle de stjerner, der skal være på shortsene. Du kan vælge at placere dem ved siden af hinanden...


...eller en i en - ligesom jeg har gjort på baglommen.


Og så er du ved resultatet - du har et par smarte shorts! :-)

onsdag den 6. juni 2012

En slags "når genbrug bliver til guld"

Børnene tæller dagene til vores ferie på Tenerife, mens jeg er i gang med nogle forberedelser til vores ferie. Jeg har lavet "et kasseeftersyn" af min garderobe, og fik et par ideer til at give "et nyt liv" til nogle ting.

Et par gamle denimbukser blev forandret til shorts på super kort tid - det tog næsten ingen tid at klippe benene af :-)

Så kom jeg i tanker om de pailletter, jeg har købt for 7 år siden, og havde liggende i en kurv - de passede godt til stoffet og skulle selvfølgelig på :-)

Det skulle bare være stjerner! Stjerner i forskellige størrelser! :-)) Så jeg har leget med små og store stjerner og syet dem på, som jeg syntes.

Resultatet kan I selv vurdere ud fra billeder. Jeg er i hvert fald meget tilfreds! :-))

fredag den 1. juni 2012

Pynt til min cykel


Jeg har igen fået lyst til at cykle - noget, jeg ikke har gjort de sidste 5,5 år :-) Så der blev cyklet nogle ture på det seneste, og flere af dem var i sidste uge, hvor vejret var super sommerlig :-D

Så kom jeg i tanker om at pifte min cykel op, og det blev til disse tre farverige ting til cykelstyret.

Ideen med Street Art til cykel må jeg takke Stine Hoelgaard for. Kuglerne blev hæklet med hjælp af Puks opskrift, og til blomstrene har jeg brugt denne opskrift som basis.

Så nu har jeg et dilemma om hvilken en af disse tre jeg skal vælge, for jeg er ret vild med dem alle :-)

Har spurgt mine børns mening - Julia kunne bedst lide den med lyserød farve, mens Martin var mest glad for den med blå... Ikke så overraskende for en pige og en dreng! :-)

Så må jeg tage beslutning selv. Og det blev... denne her :o)




Follow Cupcake By Me on Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...