torsdag den 30. maj 2013

Et godt redskab


For ca. et år siden har jeg investeret i en hultang. Investeringen er ikke ret stor - hultangen kostede omkring 190 kr., som jeg husker, og den blev købt i lokale Silvan. Siden blev hultangen brugt til mange forskellige ting, og her er et par eksempler på ting, lavet ved hjælp af hultangen (klik gerne på undertitlerne og læs mere om de forskellige ting):







Jeg er helt tilfreds med min investering og kan kun anbefale det til jer andre :-) Lige nu er jeg i gang med et projekt mere, hvor hultangen kommer i sving - det hører du mere om senere ;-)



mandag den 27. maj 2013

Vi vandt pokalen!


I lørdags har Martin deltaget i Bent Pedersen Cup for børn fra 6 til 10 år. Stævnet var arrangeret af EfB, og alt foregik på deres udendørs baner. Jess Thorup hilste på deltagere, og i klubhuset kunne man tage et kig på pokalen, som EfB har vundet for to uger siden. Det gik også godt for Martins hold - 2 kampe vundet og 1 kamp endte med uafgjort, så han har også fået en medalje til sidst ;o)



fredag den 24. maj 2013

Historier bag Top 3

For et par dage siden kiggede jeg på besøgstal på mine indlæg, og tænkte på hvordan indlæggene blev til. Hvert indlæg har en historie bag sig. Det er lidt sjovt at tænke på at nogle gange er det nogle tilfældigheder eller små detaljer, der er medvirkende til at at et indlæg bliver lavet. Og så bliver det meget populært senere. Her er historier bag de 3 mest populære indlæg. 


1. Historien om indlægget med DIY til hæklet bamse begyndte flere måneder før det blev postet. I juli sidste år legede jeg pakkeleg med Anna med bloggen B for Bjørn. Jeg ville gerne lave en bamse til hendes søn Bjørn, og den første bamse i brun farve kom til verden. Jeg kunne godt lide ideen med at bruge 2 forskellige farver til bamsen, og lavede to bamse mere, som blev til præmien i min give away, der kærte på bloggen i august sidste år. Tanja med bloggen Tanja's verden spurgte om jeg kunne lave en DIY, og det havde jeg lovet. Det var dog først til oktober, at jeg tog mig sammen og lavede indlægget med DIY. Indlægget er den mest populære på bloggen, og blevet til min blogs varemærke, uden at jeg forventede det :-)



2. Historien om indlægget med DIY til hæklede havdyr begyndte med at jeg i oktober sidste år lavede en barnevognskæde med tre havdyr. Der var flere graviditeter i Bloglandet på det tidspunkt (læs: blogs, hvor jeg er fast læser :-)), og så ville jeg prøve at lave en baby-ting. Til figurerne brugte jeg nogle gamle opskrifter, som blev ændret lidt undervejs, og kuglerne havde jeg hæklet og kombineret efter eget valg. Indlægget med billeder af barnevognskæden fik god modtagelse, og efter et par uger lavede jeg indlægget med DIY.




3. Historien om indlægget med hæklede rugbrødsmadder er beskrevet i selve indlægget - jeg ville lave en overraskelse til Julias fødselsdag, men blev afsløret undervejs :-D Så måtte jeg finde på en anden ide til overraskelsen, og det blev frække til Julias dukke :-) 

At indlægget om hæklede rugbrødsmadder er blevet så populær og har tredjestørste antal besøg er en overraskelse for mig. Der er ikke nogen opskrifter eller hækletips i indlægget. Håber bare at det virker inspirerende, hvis der er så mange besøg på indlægget ;-)




onsdag den 22. maj 2013

Hækletips - Indtagninger

Man kan tage ind på 2 måder: ved at springe 1 maske over eller ved at hækle 2 masker sammen til 1 maske. Her viser jeg begge metoder ved hækling i fastmasker (fm) og stangmasker (stgm).


Indtagning i fastmasker

Spring 1 fm over:
Begynd i den 2. maske fra hæklenålen og hækl 1 fm som sædvanligt. Stram garnet lidt til sidst for at undgå for stort hul.



Sammenhækling af 2 fm til 1 fm:
Begynd i den 1. maske fra hæklenålen og hækl 1 fm, men vent med sidste gennemtræk, dvs. når du har 2 løkker tilbage på nålen. Hækl derefter næste fm, men når sidste gennemtræk skal gøres, trækkes tråden igennem alle 3 løkker på nålen - der er nu taget 1 m ind.





Indtagning i stangmasker

Spring 1 stgm over:
Begynd i den 2. maske fra hæklenålen og hækl 1 stgm som sædvanligt. Denne metode er ikke så brugtbar i stangmasker efter min mening, da hullet imellem maskerne bliver synlig uanset hvad.




Sammenhækling af 2 stgm til 1 stgm:
Begynd i den 1. maske fra hæklenålen og hækl 1 stgm, men vent med sidste gennemtræk, dvs. når du har 2 løkker tilbage på nålen. Hækl derefter næste stgm, men når sidste gennemtræk skal gøres, trækkes tråden igennem alle 3 løkker på nålen - der er nu taget 1 m ind.








mandag den 20. maj 2013

God Pinse!


Vi har nået at se pinsesolen danse inden det igen blev skyet :o)

God Pinse til jer alle!

søndag den 19. maj 2013

Mors dag / Mindedag


Sidste søndag har vi været hos min mor og alle mine tanker var om den mindemiddag, som vi skulle spise sammen med familien efter besøget på kirkegården. Så jeg glemte fuldstændigt at det var Mors dag... Det kunne mine børn heldigvis huske, eller rettere var det deres far, som hjalp dem med det :o) Jeg fik en lille sød gave, men selve tanken havde større værdi for mig :o)



Maden til middagen blev lavet dels af mig, dels af mine to kusiner. På billedet - sådan så bordet ud inden vi gik i gang med at spise, og det er kun forretter på bordet :o)

torsdag den 16. maj 2013

En ferie uden hækling... og internet

Vi er lige kommet hjem fra en uges ferie hos min mor, og det var første gang i lang tid, at jeg ikke havde haft mit hækletøj med på ferien. Vi skulle med tre fly hver vej, og jeg ville ikke bøvle med de mange sikkerhedstjek, der findes i alle lufthavne. Og så vidste jeg på forhånd, at der ikke ville blive tid til hækling på ferien. Min afdøde søsters mand skulle også komme på besøg i samme uge, så jeg skulle stå for mad til os alle :o)

Jeg rejser til min mor hvert år ved denne tid af to årsager: den 1. maj har min mor fødselsdag og den 12. maj døde min far for 3 år siden. I år har vi valgt at rejse til den 12. maj. Vi brugte dagen til at mødes med rester af familien og venner og mindes om vores nærmeste, som ikke er her mere...

Det blev en hyggelig og overraskende nok afslappende ferie. Vi hyggede os med familien og venner, og jeg mødte mange gamle bekendte. Vejret var perfekt - 25-27 grader varme, og især børnene brugte meget tid ude i haven :o) Min mor har ikke internet forbindelse, så også på dette punkt kunne vi stresse af  :o)




tirsdag den 7. maj 2013

Mine favoritbøger

Efter opfordring fra Dorthe med bloggen Oline Art vil jeg vise 2 af mine favoritbøger. Det er naturligvis hæklebøger :o)


Hæklede dyr
af Maja Hansen


Flere hæklede dyr
af Maja Hansen


Begge bøger:
  • inderholder forståelige opskrifter
  • stor variation af figurer
  • opskrifterne kan bruges til flere forskellige ting (ophæng, barnevognskæde, uro osv.)
  • man kan sætte sin fantasi i gang og lave nye figurer ud fra opskrifterne i bøgerne
Som du kan se, har disse bøger efter min mening mange gode egenskaber. Det vigtigste er dog for mig, at lige netop disse bøger har inspireret mig til at lave min egen bog ;o)





mandag den 6. maj 2013

Hæklede cupcakes


Så er min bog afleveret til tryk og om ca. tre uger er den klar til butikker :o) 
Sådan vil omslaget se ud :o)

Jeg glæder mig helt vild til at se bogen i virkeligheden - den er blevet så fin synes jeg! :o)

Jeg arrangerer en Give Away, når jeg har modtaget mine eksemplarer :o)

lørdag den 4. maj 2013

Hæklet kort med huse


Min mand og hans kollegaer holdt reception i deres nye lokaler i går. Og i den forbindelse har jeg lavet et kort med hæklede elementer på. 

Motivet skulle være huse - derfor har jeg hæklet nogle firekanter og trekanter i sidste uge. Skyerne blev en mini udfordring, og dem har jeg hæklet med muslingekant. Græsset er en række af fastmasker :o)

Kortet er i ca. A4 størrelse, og man kan sagtens bruge det som et billede til væggen - måske på børneværelset? ;o)

Det var ikke første gang jeg lavede et hæklet kort - sidste år havde jeg hæklet et kort til svigermorens rund fødselsdag, og du kan se det her.

fredag den 3. maj 2013

Geometri på programmet


I sidste weekend er jeg begyndt på et nyt projekt - ja, på trods af at jeg har flere andre projekter liggende... 

Jeg startede med at hækle firkanter og trekanter i forskellige farver. Det gik lidt langsomt, selv om projektet ikke er ret stor - jeg var under pres med andre ting hjemme og på arbejdet. Men nu er jeg ved at gøre det færdigt, og viser snart resultatet. 

Hvorfor skulle det være nu, og hvad er det - forklarer jeg senere, da det må holdes hemmeligt lidt endnu ;o)

Follow Cupcake By Me on Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...