onsdag den 30. september 2015

Alle September Ta-da


Det var så månedens produktion. Tak til Linda for et godt initiativ med To-do/Ta-da måned i Bloglandet. Det var motiverende og spændende, og må gerne gentages en anden gang :o)

tirsdag den 29. september 2015

Et sundt måltid - To-do/Ta-da # 6


Det er den sidste September Ta-da fra min bunke af igangværende projekter. Ikke fordi jeg blev færdig med min bunke, slet ikke... Der er projekter nok til flere Ta-da-måneder ;o) Men september er ved at være slut, og jeg tror ikke at jeg når flere ting i denne omgang.

Som altid skulle der ganske få ting til for at gøre legemad fra billedet færdig. Spejlæg manglede æggeblommer, mens gulerod og radiser manglede grøntop og fyld. 

Og nu har jeg et sæt til et sundt måltid ;o)

mandag den 28. september 2015

Inspiration til etagekage


Sådan kan man også lave den - hver etage i en farve for sig ;o) Denne kage er lavet af Charlotte Haase efter opskriften fra min kage-bog. Dejligt resultat af Charlottes kreativitet og min opskrift :o)

lørdag den 26. september 2015

Flere hæklede kager - To-do/Ta-da # 5



Da jeg hæklede til min kage-bog, blev der hæklet en del "halvfabrikata" til kager som forsøg. Og nu, i forbindelse med September To-do/Ta-da, blev de sorteret, og nogle kager blev færdiggjort. Der mangler som regel få ting i pynt samt montering og fyld...

Læg mærke til en lille detalje - øverste kanter på kagerne. Den brune kage til venstre har en lige kant. Kagen blev hæklet efter "en klassisk opskrift", hvor man hækler kagebunden og kagetoppen som en almindelig trekant. Det har jeg hurtigt droppet og alle kager i min bog har en rund kant ;o)


søndag den 20. september 2015

Weekend på Fanø


I weekenden har jeg tilbragt meget af tiden på Fanø. I forbindelse med Strikkefestivalen har jeg gæstet Fanø Boghandel for at repræsentere mine bøger, samt andre hobbybøger fra Klematis. Især i går, lørdags, var der travlt i butikken, hvor de fleste besøgende kom til øen.

Der var meget af positiv respons på mine hæklede kager, men også mange gange har jeg hørt: "Det der gider jeg ikke at bøvle med". Og det kan jeg godt forstå! For vi alle er forskellige og har forskellige præferencer. 

Desuden har Strikkefestivalen fokus på strikning og uld, så mine hæklerier "rammer" ikke festivalens primære målgruppe. Flere af festivalens deltagere fortalte til mig, at de har voksne børn, men der er stadig lang tid til der kommer børnebørn, og så må hæklede sager til legekøkkenet vente til noget senere... Der var dog en del af yngre kvinder, som har købt mine bøger og endda spurgt om signering! :o)

Uanset hvad, har jeg fået rigtig mange hyggelige snak de sidste tre dage - naturligvis med mange kvinder, men også mænd! Nogle var nysgerrige, nogle blev "fanget" på øen sammen med deres koner, nogle kiggede efter andre bøger i butikkens reoler og så faldt vi bare i snak. Det var rigtig-rigtig hyggeligt! Så alt i alt er jeg tilfreds med weekenden :o)


torsdag den 17. september 2015

Lagkagestykker - To-do/Ta-da # 4





Endnu en gang handlede sagen om at tage sig sammen og udføre det sidste stykke arbejde - samling og montering. Næsten alle kagernes dele havde jeg hæklet den gang, jeg hæklede modellerne til min kage-bog, så de skulle bare sammensættes. Jeg har valgt nogle andre kombinationer, end man kan se i min bog, f. eks. lyserød flamme på fødselsdagslyset ;o)

onsdag den 16. september 2015

Fanø Strikkefestival


I weekend er der Strikkefestival på Fanø med et spændende program. Men også uden for festivalen vil der være mange spændende aktiviteter rundt omkring på Fanø. Blandt andet vil der være gang i bogsalg hos Fanø Boghandel i Nordby, hvor jeg deltager som gæst med mine hæklede kager og cupcakes. Der vil være festival tilbud på mange håndarbejdsbøger, så kig gerne forbi - til bogkøb eller bare en hyggelig snak ;o)

søndag den 13. september 2015

Lakridskonfekt - To-do/Ta-da # 3


Det virker ret motiverende med vores To-do/Ta-da blogleg. Min kasse med igangværende sager fik en ordentlig gennemgang, og det er dejligt at der bliver sat punktum i nogle projekter, der har været længe undervejs. 

Jeg havde for lang tid siden hæklet mange firkanter til lakridskonfekt, og endeligt blev de sorteret, hæklet lidt ekstra i manglende farver og så blev lakridskonfekterne monteret. Nu har jeg hele fire sæt :o)

Egentligt tog det ikke så meget tid. Det største er som altid at tage sig sammen... ;o)


For resten - opskriften på de forskellige slags lakridskonfekt findes i mine bøger "Hæklede kager og søde sager" og "Hæklede cupcakes" ;o)

tirsdag den 8. september 2015

Tvillingebamser - To-do/Ta-da # 2


Så blev jeg færdig med bamser, der har været undervejs i et halvt års tid... Derfor føles det ekstra behageligt at afslutte projektet :o)

Bamserne er lavet efter min DIY, og i forbindelse med projektet har jeg også rettet opskriften, så den er nemmere at forstå. 

Denne gang blev bamserne i drengefarver, men man kan naturligvis lave dem i alle mulige farver og kombinationer - kun fantasien sætter grænser ;o)


fredag den 4. september 2015

Kagesæt


Jeg manglede det sidste (kage)brik til dette sæt ;o) Og med den hæklede donuts blev det nu komplet og klar til afsendelse. Sættet skal hverken sælges eller foræres som gave, men kan snart ses i garnbutikken Hanne Elfrida i Kalundborg, som sælger bl. a. min kage-bog :o) 

onsdag den 2. september 2015

Hæklet donuts - To-do/Ta-da # 1


Så har jeg gennemført det første punkt i "planen" :o) Donutsen var hæklet før, men manglede montering og glasurstriber. Det er så gjort nu, og resultatet ser sådan ud:


Du kan finde opskriften i min bog "Hæklede kager og søde sager" ;o)

tirsdag den 1. september 2015

Vinderen...


Så er tiden kommet til at trække en vinderlod...  Men først vil jeg sige tak til alle jer, der deltog i denne giveaway, og hjertelig velkommen til nye læsere! 

Og nu til vinderen... nr. 22...

...som er Tine, der ønskede sig koalabjørnen.

Stort tillykke til dig, Tine! 
Glæder mig til at modtage din adresse, så præmien kan sendes af sted :o)


Follow Cupcake By Me on Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...