mandag den 16. maj 2016

Edwards menageri: Fugle


"Edwards menageri: Fugle" af den engelske hækleforfatter Kerry Lord udkom på dansk hos forlaget Turbine for et par måneder siden. Bogen inderholder 40 hækleopskrifter på diverse fugle, så hvis du har en ornitolog i dig og elsker at hækle, kan du kombinere de to ting ved hjælp af denne bog ;o)

Selv blev jeg positivt overrasket over, hvor grundigt forfatteren har arbejdet på detaljerne, samt hvor godt materialet blev præsenteret i bogen. Man skal naturligvis studere bogen lidt, før man går i gang med hækling, så ved man hvor i bogen man finder svar på de forskellige spørgsmål, der opstår i prosessen. Og jeg kan love dig, at der er forklaringer til mange ting, fra garntykkelse og størrelse af fuglene til detaljerede forklaringer til fyld og montering. 

Som sagt er der opskrifter på 40 fugle i bogen. Fuglene kan hækles i fire forskellige størrelser, hvilket giver mere end 160 forskellige udgaver. De forskellige fugle er systematiseret efter grundopskrifter på seks slags ben, fire slags vinger og 15 slags hæler, mens kroppen/hovedet er ens for alle fuglene. Hækleopskrifterne er delt op i tre niveauer efter sværhedsgrad, så man kan vælge en model fra det afsnit i bogen, som man synes at være tryg ved. Der er også trin for trin-instruktionerne til begyndere, samt forklaringer til "how to do"-spørgsmål.



Jeg har ikke kun studeret bogen, men også afprøvet en af opskrifterne, som har gjort min begejstring for bogen endnu større :o) Du kan læse om det her.

Jeg vil særskilt sende ros til bogens oversætter Rachel Søgaard, som har formået at skrive teksterne på dansk i en enkel og forståelig form, uden at miste vigtige detaljer. 

Alt i alt var det en fornøjelse at arbejde med denne bog :o)

2 kommentarer:

  1. hej, jeg hækler nu ikke mere så meget, syer en hel del :0) men jeg synes, at de der fugler er så flot! man få lyst til at få hæklenålen frem igen, så sjov! jeg kan godt lde påfuglen :0) i øvrigt, jeg har min 4. blogfødselsdag og har en konkurrence, måske vil du bare kigge over? bare efterlade en kommentar, gerne i dansk :0) Kh Ulrike

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde kommentar, Ulrike! Fristende med sådan en invitation - tak! Stor tillykke med din blog. Vi er næsten jævnaldrende ;o)

      Slet

Follow Cupcake By Me on Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...