onsdag den 19. september 2012

Min mors broderier




Min mor kommer fra en landsby, hvor alle piger er gode til broderi. Det er noget, de får med modermælken :o) Nej, det gør de selvfølgelig ikke :o))

Men i gamle dage var der en broderifabrik i landsbyen, og næsten alle landsbyens kvinder var ansat som freelancer. De fik opgaver og materialer med hjem, og kunne udføre arbejdet når der var tid til det, altså i pauser mellem hjemlige sysler... Altså ligesom os i Bloglandet... :o))

Familie og arbejde var blandet godt sammen. Og det var på den måde at pigerne lærte at brodere af sine mødre, tanter, mostre, bedstemødre osv., uden egentlig at være i lære...

Det var den tid, hvor det var moderne med broderet sengetøj, baby/børnetøj, broderede gardiner og billeder på væggene... Ja, det var tider... :o)

Det skal lige siges, at min mor har forladt landsbyen i ret tidlig alder for den gang. Hun begyndte på en uddannelse og fik senere arbejde lang væk fra sin barndomsby. Men noget håndværk havde hun alligevel lært.

Som baby fik jeg mange broderede bluser og lommetørklæder (papir lommetørklæder var endnu ikke opfundet den gang :o)) Og noget af det opbevarer hun stadig som minde :o) Og efter hun blev pensioneret, begyndte hun at brodere billeder i sort/hvid.

Nå, det var så en indledning. Og nu til selve sagen :o) Da vi fik børn spurgte jeg min mor om hun kunne lave en gave til os - brodere billeder med børnenes data ved fødsel. Jeg havde hentet på nettet tre ret utydelige billeder og sendte dem til hende. Og så blev det til de to billeder, du kan se øverst i indlægget - de hænger på børneværelset nu.

Der er som sagt taget udgangspunkt i de nedenstående billeder, men der er også tilført nationale motiver. Det er især tydeligt på blomstermotiver på Julias broderi. Læg mærke til bogstaver "E" og "S", som holder vuggen - det er en detalje min mor selv har fundet på :o)


4 kommentarer:

  1. Tiden var en anden dengang. Vi kan vælge om vi vil lære at brodere, de var nødt til at lære det. Men det er nogle meget smukke broderier din mor har lavet. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Det er en meget mindeværdig gave fra hende...

      Slet
  2. Hvor må det være særligt at have broderier lavet af din mor hængende på børnenes værelser:) De er super fine begge to, og så er det bare så værdifuldt med gaver, der er lagt tid og energi i:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har så meget ret! Det er broderet i så små korssting, og især det andet billede var svært at brodere for min mor, da hendes øjne begyndte at svigte hende, og det var om vinteren og ikke så meget dagslys... Så ja, jeg sætter stor pris på det. Og det var meget fin og personlig dåbsgave :o)

      Slet

Follow Cupcake By Me on Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...