Det var tænkt som et bidrag til Christinas genbrug-tema, men jeg nåede ikke at blive færdig med projektet, mens temaet kørte på hendes blog. Så lidt forsinket...
Denne multifarvet sag er blevet lavet af ingenting, eller det, man tror er ingenting og måske smider ud - afklippede garnender.
Jeg plejer at efterlade et stykke garn på hæklede ting, så det kan senere blive brugt til montering. Og efter den endelige montering bliver det, der er tilovers, klippet af. De afklippede stykker garn, som er 10 cm og længere, plejer jeg at gemme, og jeg har efterhånden samlet en hel pose med dem.
Jeg har længe villet prøve at hækle en pung, som jeg har set mange af på flere hollandske blogs, hvor jeg læser fast. Så hvorfor ikke gøre det i garnrester? Og her kan I se resultatet ;o)
Opskriften er ret simpel - garnstykker bindes sammen i en tilfældig rækkefølge af farver og rulles i en nøgle - klar til at hækle. Jeg har hæklet meget stramt, for at maskerne ved overgange mellem farverne blev mere jævne. Advarsel - det gør mega ondt i armene!
Indvendigt har jeg brugt gamle stofrester. Synes at det er nødvendigt med et foer, da alle knuder bliver på vrangsiden og ikke kan skjules.
For at udføre ideen måtte jeg købe pung-lukning, men ellers kan man lave rigtig mange ting på denne måde uden nogen ekstra omkostninger - f. eks. mobil etui, tablet etui, brille etui, pung med knappelukning, clutch osv. Jeg kan i hvert fald finde på en masse, må bare samle flere garnender ;o)