Man ved at hvis der skal hækles rundt, så starter man op med magisk ring. Men det er også muligt at starte arbejdet op med en række luftmasker og hækle derefter rundt om lm-række (lm-rk).
Teknikken går kort sagt ud på at der hækles på begge sider af lm-rk og laves udtagninger i hver ende af lm-rk. Antal udtagninger afhænger af hvilken form man hækler - om hækling skal være flad eller lidt buet (hvis man f. eks. hækler en bamsehoved).
Der kan naturligvis hækles i forskellige masker - fastmasker, halvstangmasker, stangmasker osv. I det viste eksempel er der hæklet i fastmasker (fm).
1 - Hækl en række luftsmasker.
2 - Spring 1 maske over og hækl fastmasker rækken ud.
3 - Der laves udtagninger i sidste luftmaske i rækken - hækl 3 fm i sidste maske.
4 - Vendt rækken om på hovedet.
5 - Hækl fastmasker i lm-rækken fra den anden side.
6 - Der laves udtagninger i sidste maske, hvor der også blev hæklet den første fm - hækl 2 fm i sidste maske, således at der i alt er 3 fm i denne maske (den første fm og to sidste fm).
Nu er der hæklet 1. omgang. Vend igen arbejdet og hækl videre.
Jeg har lavet tre opskrifter på hæklede karklude i bølgemønstre, som man nu kan købe i min webshop.
Hver opskrift er lavet i to størrelser, så man selv bestemmer hvor stor kludene skal være. Og det er også nemt at bruge opskriften til at hækle et hånklæde - man skal bare hækle mønstret flere gange og tilsvarende flere rækker. Jeg har lavet beskrivelsen på den måde, at man bedre forstår mønstret og beregning af antal masker, således at det kan bruges til andre ting end karklude.
Karkludene kan hækles både ensfarvede og flerfarvede, og på billeder er der nogle eksemler på de farvekombinationer, jeg selv har valgt. Ønsker man at hækle karkludene i samme farver som på billeder, er der henvisninger til farvenumre fra Hjertegarn, som jeg har brugt til hækling. Garnet kan naturligvis også købes i min webshop.
Jeg er selv vild med mine karklude og synes at der er nogle lækre detaljer ved dem:
- mønstre med relief
- flot kant
- praktisk løkke til at hænge kluden på
Prisen er 20 kr. pr. opskrift eller 50 kr. for samlet opskrift med tre modeller. Der er ingen omkostning for levering, da opskriften bliver tilsendt på mail.
Læs mere og køb opskrifterne HER
Så er denne giveaway slut... Tjah... Den har ikke fået ret meget opmærksomhed her på bloggen. Ved ikke om præmien er for kedelig eller er der ikke så mange, som læste indlægget...
Men vi skal videre, og her er de heldige vindere. Jeg skriver "vindere" fordi jeg har besluttet at give præmien til alle deltagere, som ikke var mange. Det vil sige Frk. Tiny Tales, Vibeke samt Pia Skotnborg, som kommenterede indlægget på FB. Tak for jeres deltagelse! I må gerne skrive jeres mailadresser til mig, så "poster" jeg opskriften.
I øvrigt kan opskriften købes i min webshop, hvor man også finder alle materialer til at lave sådan en legeklods - garn, skumklods til fyld samt min bog "Hæklede ranker til hverdag og fest", hvor motiverne på legeklodsen kommer fra. Så kig gerne forbi! :o)
Jeg vil lave en hurtig give away, hvor man kan vinde PDF-opskrift på hæklet legeklods. Opskriften indeholder opskriften på firkant samt detaljeret forklaring af sammenhækling, og der er ligeledes billedforklaringer med i opskriften. Man kan læse mere om opskriften i webshoppen, hvor man også kan købe den, hvis man ikke er den heldige vinder ;o)
For at deltage skal man være fast læser af bloggen (se mulighederne i højre sidepanel) samt besvare et spørgmål i kommentar til indlægget:
- Hvor mange farver af bomuld 8/4 kan man finde i min webshop?
Jeg trækker vinderlod lørdag den 9. september ca. kl. 20, og man må gerne deltage inden det tidspunkt.
Tssss! Tilsvarende giveaway kører på IG, hvor man også velkommen til at deltage og forøge sine chancer for at vinde.
Held og lykke!
Fra i går og ugen frem kan man købe hæklekits med mine opskrifter i Netto, denne gang med kager og søde sager. Opskrifterne er specielt lavet for Netto og ikke helt de samme, som i mine bøger, samt der er også et par nye ting med i pakkerne.
Der er i alt syv hæklekits - cupcake, muffin, lagkagetykke, flødeboller, bolsjer, isvaffel og ispind. Pris 20 kr. pr. kit.