mandag den 30. december 2013

Året der gik i billeder

Igen i år har jeg lavet et overblik over mine kreationer fra 2013.


Du kan se sidste års Nytårskavalkade HER.

Tak for et kreativt 2013 og på gensyn i 2014! 

Godt Nytår til alle mine læsere!


lørdag den 28. december 2013

Bloggen 2 år

I tiden mellem Jul og Nytår har min blog fødselsdag - nu bliver den 2 år. Er det ikke tid til at kigge på resultaterne? ;o)

IRL arbejder jeg med tal og regnskaber, og det holder jeg meget af. Jeg holder også af tal og regnskaber udenfor arbejdet - jeg kan god lide at lave opsummeringer, som også er en slags regnskab.

I forbindelse med bloggens fødselsdag har jeg opsummeret lidt over talmæssige resultater, så her får I bloggens 2-års regnskab ;o)

Blog - Cupcake By Me
Alder - 2 år

Udgivet indlæg - 305
Mest populære indlæg (set antal gange):
DIY - Hæklet bamse bjørn - 5048 gange
DIY- Hæklede havdyr - 4029 gange
Regnbuekage til min kære - 1703 gange

Sidevisninger - 111.140
Mest søgte nøgleord:
"hækleopskrifter" - 544 gange
"regnbuekage" - 319 gange
"cupcakebyme.blogspot.com" - 176 gange

Flest besøg fra lande:
Danmark - 90604
USA - 5426
Rusland - 2961

Faste læsere:

GFC - 226
Bloglovin - 237
Facebook - 103
NetworkedBlogs - 7
I alt - 573 (jeg ved godt at det er et misvisende tal, da mange er tilmeldt flere steder på en gang ;o)

Udgivede kommentarer - 2320
heraf ca. halvdelen er mine svar på kommentarer.

Giveaways - 10

Byttehandler - 2

Deltaget i blogtræf - 2

Udgivet bog - 1 ;o)

Du kan læse mere om "bloggens historie" i sidste års fødselsdagsindlæg ;o)



tirsdag den 24. december 2013

Julet cupcake 2013


Igen-igen har jeg i år lavet en julet cupcake - jeg kan godt lide traditioner af alle slags, og det her blev efterhånden en tradition på bloggen :o) 

I år er julet cupcake i rød... og med konfekt på - naturligvis "special edition" i julefarver ;o) 

Du kan se tidligere års julede cupcakes her og her.


Og som altid vil jeg med denne julet cupcake sige:

Glædelig Jul til alle Jer, der læser med!


fredag den 20. december 2013

Julesalat

De sidste et par år har jeg i vintermåneder lavet en salat, som efter min mening er en god alternativ til syltede rødbeder. Den passer godt til traditionelle juleretter (ribbensteg, frikadeller, and osv.) og er en oplagt valg til f. eks. julefrokost.



Til en skål til 4 personer skal du bruge:

1/4 lille hvidkålshoved (ca. 400 g)
1 lille løg (ca. 50 g) - jeg bruger rødløg, der har mildere smag
1 æble
ca. 10 skiver rødbede (ca. 150 g)
4-5 spsk rødbedesaft

Fremgangsmåden:


1. Hvidkålen snittes fint.
2. Rødløg hakkes.
3. Æble skrælles og skæres i små tern.
4. Rødbeder skæres i små tern.
5. Rødbedelage tilsættes og salaten vendes godt rundt.

Dæk salatskålen med låg/plastikfilm og stil på køl - trækker ca. 1 time inden servering.

Opskriften har jeg set på Mini-hakkerens blog, som jeg i det hele taget vil anbefale. Der er mange "jordnære" og smagfulde opskrifter og en masse inspiration til hverdagsmad :o)

onsdag den 18. december 2013

Vimpelranken er færdig


Jeg vil gerne afslutte mine igangværende projekter inden jul, så det nye år kan begynde med noget nyt. Nu blev vimpelranken i pigefarver færdig, og den er med løkker ved enderne - tror at det er praktisk når den er så lang og tung. Ranken kommer i min Amio butik lige om lidt... ;o)

søndag den 15. december 2013

Hæklet julekort


Har du tænkt på at julekortene også kan hækles? Og det kan de godt, dog er det lidt svært at masseproducere... Sådan en personlig hilsen har jeg lige lavet og sendt af sted. 

Det her er mit tredje hæklet kort - de to andre kan du se her og her. Og de kan også bruges som billeder til væggen.

Ideen er ret simpel, og meget kommer an på ens fantasi. Vil du måske også lave et kort, men med dine egne motiver - se min DIY her. Og skriv egentlig til mig her på bloggen eller på mail - jeg vil meget gerne se dine hæklede kort ;o)


God 3. søndag i advent til Jer!



torsdag den 12. december 2013

DIY - Hæklede julekugler


Julekuglerne er hæklet i bomuldsgarn 8/4 og med hæklenål nr. 2,5 (kuglen i midten) og nr. 1,75 (kuglerne til venstre og til højre). Kuglen til venstre er ca. 10 cm i dia. og kuglen i midten er ca. 12 cm i dia., mens kuglen til højre er ca. 8 cm i dia.

Jeg vil anbefale at bruge tyndere merceriseret garn, da det bedre vil holde formen. Brug evt. en anden størrelse hæklenål for at variere kuglernes størrelse.

Materialer: ca. 1 nøgle garn (til alle tre kugler), 3 balloner, 1 spsk kartoffelmel til stivelse, 3 papirklips, bånd til ophæng.

Forkortelser:

m - maske
fm - fastmaske
km - kædemaske
stgm - stangmaske
db stgm - dobbelt stangmaske
omg - omgang
beg - begyndelse
** - gentag mellem stjernerne

Kuglen til venstre
Slå 18 lm op og saml dem i en ring med 1 km
1. omg: 3 lm, 2 stgm i næste m, *1 lm, spring 1 m over, 3 stgm* gentag 8 gange, 1 lm, 1 km i den 3. lm fra beg af omg
2. omg: 3 lm, 2 stgm i næste m, *3 lm, 3 stgm i den 2. stgm fra forrige omg* gentag 8 gange, 3 lm, 1 km i den 3. lm fra beg af omg 
3. omg: 3 lm, 3 stgm i næste m, *3 lm, 1 fm i den 2. lm fra forrige omg, 3 lm, 3 stgm i den 2. stgm fra forrige omg* gentag 8 gange, 3 lm, 1 fm i den 2. lm fra forrige omg, 3 lm, 1 km i den 3. lm fra beg af omg
4. omg: 3 lm, 2 stgm i næste m, *7 lm, 3 stgm i den 2. stgm fra forrige omg* gentag 8 gange, 7 lm, 1 km i den 3. lm fra beg af omg
5. omg: 3 lm, 2 stgm i næste m, *4 lm, 1 fm i den 4. lm fra forrige omg, 4 lm, 3 stgm i den 2. stgm fra forrige omg* gentag 8 gange, 4 lm, 1 fm i den 4. lm fra forrige omg, 4 lm, 1 km i den 3. lm fra beg af omg
6. omg: 3 lm, 2 stgm i næste m, *9 lm, 3 stgm i den 2. stgm fra forrige omg* gentag 8 gange, 9 lm, 1 km i den 3. lm fra beg af omg
7. omg: 3 lm, 2 stgm i næste m, *5 lm, 1 fm i den 5. lm fra forrige omg, 5 lm, 3 stgm i den 2. stgm fra forrige omg* gentag 8 gange, 5 lm, 1 fm i den 5. lm fra forrige omg, 5 lm, 1 km i den 3. lm fra beg af omg
8. omg: 3 lm, 2 stgm i næste m, *7 lm, 3 stgm i den 2. stgm fra forrige omg* gentag 8 gange, 7 lm, 1 km i den 3. lm fra beg af omg
9. omg: 3 lm, 2 stgm i næste m, *3 lm, 1 fm i den 4. lm fra forrige omg, 3 lm, 3 stgm i den 2. stgm fra forrige omg* gentag 8 gange, 3 lm, 1 fm i den 4. lm fra forrige omg, 3 lm, 1 km i den 3. lm fra beg af omg
10. omg: 3 lm, 2 stgm i næste m, *5 lm, 3 stgm i den 2. stgm fra forrige omg* gentag 8 gange, 5 lm, 1 km i den 3. lm fra beg af omg
11. omg: 3 lm, 2 stgm i næste m, *2 lm, 1 fm i 3. lm fra forrige omg, 2 lm, 3 stgm i den 2. stgm fra forrige omg* gentag 8 gange, 3 lm, 1 fm i den 3. lm fra forrige omg, 2 lm, 1 km i den 3. lm fra beg af omg
12. omg: 3 lm, 2 stgm i næste m, *1 lm, 3 stgm i den 2. stgm fra forrige omg* gentag 8 gange, 1 lm, 1 km i den 3. lm fra beg af omg
13. omg: 3 lm, *1 stgm i den 2. stgm fra forrige omg* gentag 8 gange, 1 km i den 3. lm fra beg af omg

Kuglen i midten 
Slå 6 lm op og saml dem i en ring med 1 km
1. omg: 12 fm i ringen
2. omg: 1 lm, *(1 fm, 1 lm, 2 stgm, 1 lm, 1 fm) i første m, 1 km i næste m* gentag 6 gange 
3. omg: 8 lm, *1 stgm i km fra forrige omg, 5 lm* gentag 5 gange, 1 km i den 3. lm fra beg af omg (6 lm-buer)
4. omg: 1 lm, *(1 fm, 1 lm, 1 stgm, 3 db stgm, 1 stgm, 1 lm, 1 fm) i en lm-bue, 1 km i stgm fra forrige omg* gentag 6 gange
5. omg: 9 lm, *1 stgm i den 2. db stgm fra forrige omg, 5 lm, 1 db stgm i km fra forrige omg, 5 lm* gentag 5 gange, 5 lm, 1 km i den 4. lm fra beg af omg (12 lm-buer)
6. omg: 1 lm, *(1 fm, 1 lm, 1 stgm, 3 db stgm, 1 stgm, 1 km, 1 fm) i en lm-bue, 1 km i fm/db stgm fra forrige omg* gentag 12 gange
7. omg: 4 lm, *7 lm, 1 db stgm i km fra forrige omg* gentag 11 gange, 7 lm, 1 km i den 4. lm fra beg af omg (12 lm-buer)
8. omg: 1 lm, *(2 fm, 1 lm, 1 stgm, 3 db stgm, 1 stgm, 1 km, 2 fm) i en lm-bue* gentag 12 gange
9. omg: hækl km op til den 2. db stgm fra forrige omg, *7 lm, 1 km i den 2. db stgm fra forrige omg* gentag 12 gange.


Hækl 2 halvkugler og bind dem sammen for de midterste lm i lm-buer (i de 4. lm fra lm-buer).

Kuglen til højre
Slå 6 lm op og saml dem i en ring med 1 km.
1. omg: 4 lm, hækl 23 db stgm i ringen, 1 km i den 4. lm fra beg af omg
2. omg: 5 lm, *1 db stgm i næste m, 1 lm* gentag 23 gange, 1 km i den 4. lm fra beg af omg
3. omg: 4 lm, *1 stgm i db stgm fra forrige omg, 1 lm* gentag 23 gange, 1 km i den 3. lm fra beg af omg
4. omg: 1 km, *1 fm i lm fra forrige omg, 1 km, spring stgm fra forrige omg over og hækl 1 stgm i næste lm fra forrige omg, 5 lm (lm-bue), 1 stgm i samme lm fra forrige omg, 1 lm* gentag 12 gange, 1 km i lm fra beg af omg
5. omg: 1 km, *1 fm, 1 lm, 1 stgm i den 2. lm fra lm-buen, *1 lm, 1 stgm i den 3. lm fra lm-buen* gentag 3 gange, 1 lm, 1 stgm i den 4. lm fra lm-buen, 1 lm* gentag 12 gange, 1 km i lm fra beg af omg

Hækl 2 halvkugler. Bryd ikke garnet i den anden halvkugle og fortsæt for sammenhækling af havkuglerne:
Hækl 5 km for at komme på toppen af buen, *1 km i den 3. stgm i buen fra begge halvkugler, 5 lm gentag 24 gange, 1 km i beg af omg.

Fremgangsmåden:


Kuglerne/halvkuglerne hækles og samles til kugler.















Sæt en ballon imellem hullerne i kuglen, pust den op og bind enden.


Smør kuglen med kartoffelmel-opløsning (se min DIY her) og læg den til at tørre. 

Løsn forsigtigt kuglen fra ballonen, før du prikker den.

Derefter prik og fjern ballonen.

Lav en løkke af papirklips og indsæt den i kuglens top. Før båndet igennem løkken og bind om - nu er kuglen klar til at blive hængt op.

















God kreativ Jul!

tirsdag den 10. december 2013

Kartoffelmel-stivelse opdatering

I forbindelse med mit julekugle-projekt har jeg prøvet en ny opskrift på kartoffelmel-stivelse. Jeg synes at man får mere jævn klister og bedre resultat i det hele taget. I får opskriften med forklaringen her, og så opdaterer jeg min DIY.

1 spiseske kartoffelmel opløses i 0,5 l lunket vand.















Glasset/skål med opløsningen sættes på dampbad - læg evt. et køkkenstykke i bunden under skålen.

Rør hele tiden i. Opløsningen varmes op til den er blevet tykkere og mere gennemsigtig. Den skal ligner klister i konsistensen.



Skålen med kartoffelmelklister tages op og køles af til man kan røre ved det med hænder.

søndag den 8. december 2013

Hæklede julekugler


Så blev jeg færdig med julekugle-projektet ;o) Faktisk blev kuglerne færdige for ca. en uge siden, men det var en stor udfordring at tage nogle pæne billeder i denne mørke tid...

Jeg har hæklet tre forskellige kugler, og de blev i tre forskellige størrelser. Det var en prøvehækling, og hæklenålens størrelse blev varieret fra kugle til kugle. Det er bare svært at vurdere hvor stor kuglen bliver, når man hækler den første gang. 

Kuglen til venstre er ca. 10 cm i dia. og kuglen i midten er ca. 12 cm i dia., mens kuglen til højre er ca. 8 cm i dia.

Som jeg skrev før, blev de hæklet i almindeligt bomuldsgarn, men jeg tror at det vil fungere bedre med merceriseret garn. Det er ikke så blødt som almindeligt garn, og holder formen bedre. 

God 2. søndag i advent til Jer!


Follow Cupcake By Me on Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...