I dag har jeg deltaget i Tex-Stil messen i Vejle, hvor jeg hjalp vel Klematis' stand med hækle- og strikkebøger. Det var første gang jeg deltog i en messe på "udstillerens side", men bestemt ikke den sidste. For oplevelser var der en masse af, og alle sammen var positive.
Det er bestemt dejligt en gang imellem at komme ud i "det virkelige liv", få en snak med andre kreative sjæle, få respons på bøger og hæklerier, samt se på tendenser og blive inspireret.
En stor del af de gode oplevelser var konstant strøm af kunder, og vi havde travlt med at skrive ordrer ned. Tex-Stil messen er en lukket fagmesse, som henvender sig til detailforretninger, så vores kunder var primært garnforretninger. Det er blevet trendy at sælge bøger ved siden af garn, og de to ting supplerer godt hinanden. Så mange har fået øjnene for det.
Det var rigtig mange, jeg har fået en snak med, også dem, der ikke skulle bestille noget, men var simpelt hen begejstrede for hækle- og strikkehåndværk.
Det var også dejligt at møde andre forfattere, der samarbejder med Klematis. Sys Fredens (på det øverste billede) har arbejdet sammen med Klematis i 10 år og har næsten et hav af strikke- og hæklebøger. Så det er forståeligt nok at hendes bøger var der flest bestillinger på. Vivian Jürgensen og Susanne Toft, der også står for det kendte navn Tante Grøn, har lige (mere præcis i torsdags) udgivet deres første bog, hvor de har omdannet gamle fine hækleopskrifter til farverige og moderne tørklæder og pulsvarmere.
Jeg har også haft tid til at kigge rundt på de andre stande og se seneste nyheder og tendenser inden for metervarer, garn, broderi, tilbehør osv. Jeg har taget en del billeder, så mere om det kommer i et andet indlæg senere ;o)
Ej, hvor fedt for dig, Elena!
SvarSlet...og så fik jeg også sat ansigt på Sys Fredens :-)
Det er altid spændende at får sat ansigt på dem, der står bag bøgerne, og jeg havde heller ingen anelse om hvordan Sys ser ud ;o)
SletHvor ser de hæklede kager lækre ud - glæder mig til at se din nye bog:-) Men for pokker - jeg glemte helt jeg skulle ha' sendt dyr afsted til udstillingen, da jeg ikke kunne komme selv - det glemte jeg helt. Nå, men det ser ud som om der var rigtig mange andre fine ting at kigge på:-)
SvarSletDu skal slet ikke ærgre dig, Maja! Alle dine bøger gik som varmt brød :oD
SletDet ser hyggeligt ud med alle dine fine hæklede kager <3
SvarSletTak, Gitte! Og vi har også husket at hygge os :o)
SletFint kagefad du havde med, det ser rigtig indbydende ud :)
SvarSletJeg har haft fornøjelsen af at have deltaget i et lille hæklekursus med Sys Fredens, engang jeg var på Skals håndarbejdsskole
Tak, Aslaug! Ja, Sys har mangeårs erfaring med både garn, bøger og undervisning :o)
SletKan sagtens forestille mig, at det har været en inspirerende oplevelse:-)
SvarSletDet var helt klart en god dag :o)
SletAiii, det lyder jo rigtig spændende, Elena! Godt at høre, du havde en rar oplevelse på den anden side af skranken. :-)
SvarSletMon min hæklebog med firkanterne også var med på standen?
*SMIL* fra Lisbet
Din bog var også med, og jeg har solgt mange eksemplarer af den, også af dine kommende hæklebøger (forudbestilling) :o)
Slet