torsdag den 25. april 2013

Igangværende projekter...


Lige nu har jeg ikke nogen færdige projekter, som jeg kan vise på bloggen. Til gengæld har jeg en masse igangværende projekter, og arbejdet med dem er gået lidt i stå... 

Faktisk kan jeg ikke lide at have flere projekter på én gang - det er forvirrende og skaber uorden i tankerne. Men jeg er nødt til at prioritere. For arbejdet med min bog er godt i gang, og det er det igangværende projekt, som jeg prioriterer højest lige nu. 

Hele denne uge har jeg haft lange "arbejdsdage" - der blev modtaget mange mails fra forlagets redaktør Merete og grafiker Marianne, og sendt mange svar og kommentarer til deres forslag. Der er mange ting man skal tage stilling til, og der er en masse nuancer...

Så min rytme i denne uge så således ud:
fra 8 til 15 var jeg revisor,
fra 16 til 20 var jeg husmor,
fra 20 til 24 var jeg forfatter...
Og mens jeg kørte til og fra arbejdet kunne jeg tillade mig at lave ingenting...

3 kommentarer:

  1. Det lyder spændene med det bogprojekt. Må man spørge hvad det er for en slags bog du er ved at skrive??

    SvarSlet
    Svar
    1. Bogen er om hæklede cupcakes :) Den er skrevet, og alt er hæklet. Lige nu - de sidste korrektioner samt layout af bogen :)

      Slet
    2. Ifølge min mening findes der også alt for få danske hæklebøger, så jeg ser frem til at se en ny på markedet ;)

      Slet

Follow Cupcake By Me on Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...