Så blev jeg færdig med julekugle-projektet ;o) Faktisk blev kuglerne færdige for ca. en uge siden, men det var en stor udfordring at tage nogle pæne billeder i denne mørke tid...
Jeg har hæklet tre forskellige kugler, og de blev i tre forskellige størrelser. Det var en prøvehækling, og hæklenålens størrelse blev varieret fra kugle til kugle. Det er bare svært at vurdere hvor stor kuglen bliver, når man hækler den første gang.
Kuglen til venstre er ca. 10 cm i dia. og kuglen i midten er ca. 12 cm i dia., mens kuglen til højre er ca. 8 cm i dia.
Som jeg skrev før, blev de hæklet i almindeligt bomuldsgarn, men jeg tror at det vil fungere bedre med merceriseret garn. Det er ikke så blødt som almindeligt garn, og holder formen bedre.
God 2. søndag i advent til Jer!