Jeg har leget en leg på min IG-profil - hver gang antal mine følgere nåede et rundt tal, lavede jeg et billede, hvor tallet var lagt ud af mine hæklerier. Jeg begyndte legen ved 200 følgere, og for nyligt har jeg nået 1000 følgere og 1000-tal billedet blev dermed lagt på profilen. I den forbindelse syntes jeg at det ville være sjovt at se alle tal-billeder sammen, så det blev til denne collage :o)
Hæklerier, der blev brugt til billederne, er de samme, som blev brugt til mine bøger. Som man kan se, har jeg brugt forskellige slags kager og lakridskonfekt, samt legemad. 500-tal billedet er dog en undtagelse, da det blev lavet med mini-bomuldsnøgler fra Järbo garn ;o)
Det var rigtig sjovt at lege med hæklerierne og tallene på denne måde, og jeg håber også at dem, der følger mig på IG, har haft fornøjelse af at kigge med ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar