torsdag den 10. juli 2014

Same same but different


Hæklede cupcakes på norsk udkom tilbage i februar i år, og i går fik jeg et eksemplar af bogen fra forlaget. Det er rigtig spændende at se bogen i virkeligheden! Det er den samme bog, men det norske forlag lavede et andet omslag, så bogen ser anderledes ud ;o)


onsdag den 9. juli 2014

Ny blogleg

Jeg synes at vi skal prøve det en gang til, inden ferien for alvor melder sig på banen. Men denne gang skal det være lidt anderledes - i roligere tempo og med et tema.



Ligesom sidste gang er udgangspunktet i legen at skabe synlighed for bloggere via links til deres blogs.

Temaet: Denne gang skal vi sætte fokus på kreativiteten og "prale" af vores kreative projekter.

Vi samler et galleri med alle de flotte ting, vi tidligere har kreeret og vist på vores blogs. Så kan man bruge det som inspiration til sit næste projekt eller til at kigge på en blog og blive en fast læser. Det er derfor vigtigt at billedet er lokkende.

Hvilke projekter: Der kan linkes til alle mulige kreative projekter, som tidligere blev vist på din blog. 

Hvordan: Linket lægges i en formular, der åbnes af en knap i indlæg på min blog på legens datoer. Tag evt. kopi af adressen til dit indlæg fra din browser og sæt ind. Programmet vil selv finde relaterede billeder på din blog, og du skal blot vælge et af dem.

Krav: Ligesom sidste gang er der den betingelse at du kun linker til din egen blog. Man må hverken linke til salgssider, som f. eks. Amio eller Etsy, eller firmasider.

Hvis man er langt væk fra sin computer: Du kan godt deltage, bare du har adgang til nettet, da legen er internetbaseret.

Sted: www.cupcakebyme.blogspot.com 

Tid: Weekend 11 - 13. juli 2014. Jeg åbner for legen om aftenen fredag den 11. juli, som så slutter den kl. 24 søndag den 13. juli.

Det betyder dog ikke at man skal kigge på alle eller nogle blogs i denne weekend. Billeder/links er synlige på bloggen også efter legen er slut. Så man bestemmer selv hvornår man tager et kig.

Du må meget gerne dele info om legen, så vi får større deltagelse. Brug gerne billedet fra indlægget.


mandag den 7. juli 2014

Nye vimpelranker


Efter noget "puslespil" med vimplerne har jeg nu lavet to ranker - én i drengefarver og én i pigefarver. 

Farvesammensætningen er anderledes end dem, jeg lavede før, som skyldes andre farver af filtkugler. Jeg køber filtkuglerne hos Søstrene Grene, og deres sortiment er blevet skiftet "siden sidst", som var jo for 1,5 år siden... 

Skulle nogen være interesseret i rankerne, findes de i min Amio butik.

fredag den 4. juli 2014

Street Art i Skærbæk

Igen i år er det Street Art i Skærbæk, hvor byens butiksgade er pyntet med strik og hækling. Denne gang har hækle- og strikkedamer gjort det med humor og pyntet træerne ved butikkerne efter passende emner - ved bager hænger der cupcakes og Kaj-kager, ved City Burger er der madder hængende i træerne, mens lampeforretning fik en hæklet lampe :o)








Det var sidste arbejdsdag på mit arbejde i dag, og så er det ferie! :-D


onsdag den 2. juli 2014

Dagen derpå

Sikken dag var det i går! Det har været sjovt, spændende og hyggeligt at se andre bloggere på besøg her ;o)

Jeg kunne fornemme at "festen" startede her på min blog, og så gik videre til de enkelte bloggere, hvor det blev læst og kommenteret. Det var super dejligt, for så har dette blogtræf nået sit mål om at skabe mere dynamik i Bloglandet.

Det var også en smart ide med præsentation-indlæg, og jeg har nyd at læse dem rundt omkring. For selv om jeg har været fast læser på nogle blogs i et stykke tid og troede at jeg kendte dem, var der alligevel en del nye detaljer.

Mange mange tak til alle Jer, der deltog i legen og brugte tid på at linke til legen, lave indlæg, læse rundt og kommentere! Uden jeres indsats ville det ikke blive lige så sjovt. 

De billeder/links, der blev lagt i indlægget på min blog forbliver der, så I også kan forvente besøg her fra fremover. :o)

Jeg kunne selvfølgeligt ønske at flere blogs deltog i legen, men der var sikkert forskellige årsag for "fraværet"...
 

Dagen (eller dagene) derpå skal dog ikke kun bruges på ros, men også på konstruktive tanker. Så jeg vil gerne lave en slags evaluering, og det kunne være spændende at høre jeres mening.
  • Hvordan er det generelt gået?
  • Var der nogen problemer - tekniske eller andre? Jeg ved at to blogs havde tekniske problemer og deres links blev slettet. Men var der andre bemærkninger?
  • Var der nok tid med 24 timer?
  • Skete der noget med jeres besøgstal?
  • Har I måske fået nye læsere?
  • Vil I lege en gang til?
Nogle har allerede skrevet en kommentar på indlægget fra i går, men hvad synes I til disse spørgsmål? Det er ikke fordi jeg har nogen bestemte forventninger, men vil bare tage stilling til brugen af denne fremover.


Follow Cupcake By Me on Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...