onsdag den 22. juni 2016

Hækletips - Ret og vrang

Det er vigtigt at kunne skelne retsiden fra vrangsiden på arbejdet. Nogle bliver forvirret omkring det, og især nybegyndere har svært med at skelne mellem ret og vrang. 

For at se forskel mellem ret og vrang skal man lære maskernes udseende, som også er forskellig set fra front- og bagside. 

Det har også betydning om man hækler i rækker eller omgange. Man hækler altid på retsiden ved hækling i omgange, mens der hækles skiftevis på ret- og vrangsiden ved hækling i rækker.

For at vise forskel mellem ret- og vrangsiden, har jeg valgt fire mest brugte kombinationer af masker og hæklemåde:

1. hækling af fastmasker i omgange
2. hækling af fastmasker i rækker
3. hækling af stangmasker i omgange
4. hækling af stangmasker i rækker


Hækling af fastmasker i omgange


Fastmaskernes frontside ligner fletværk, mens bagsiden har lænker, der går på tværs af maskerne (i toppen af hver maske). Da man hele tiden hækler på samme side af arbejdet (arbejdets retside), lægger maskerne sig med sin frontside på arbejdets retside og maskernes bagside bliver på arbejdets bagside. Dvs. at der er ingen lænker på tværs af maskerne på retsiden og det er relativt nemt at se forskel på ret og vrang.

Hækling af fastmasker i rækker


Ved hækling i rækker, hækler man skiftevis på arbejdets ret- og vrangside, som betyder at maskerne lægger sig skiftevis med sin front- og bagside på hver side af arbejdet - en række med "fletninger" skiftes med en række med tværgående lænker osv.

Ved første blik vil man synes at ret- og vrangsiden er ens, som er rigtig nok, bortset fra én ting. Den første række på retsiden vil altid være med "fletninger" (fastmaskernes frontside), mens den første række på vrangsiden er altid med tværgående lænker (fastmaskernes bagside).


Hækling af stangmasker i omgange


Stangmaskernes frontside ligner snoede stange, mens bagsiden er ligesom ved fastmasker - med lænker på tværs af maskerne (i toppen af hver maske). Ligesom ved hækling i fastmasker, lægger maskerne sig med sin frontside på arbejdets retside og maskernes bagside bliver altid på arbejdets bagside.

Hækling af stangmasker i rækker



Ved hækling af stangmasker i rækker, lægger maskerne sig skiftevis med sin front- og bagside på hver side af arbejdet - en række med snoede stange skiftes med en række med tværgående lænker i toppen af hver maske osv.

Den første række på retsiden er altid med snoede stange (stangmaskernes frontside), mens den første række på vrangsiden er altid med tværgående lænker i toppen af hver maske (stangmaskernes bagside).

6 kommentarer:

  1. Jeg vender altid mit hæklearbejde inden jeg montere. Synes ofte vrangen er pænest.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også bemærket at der er en del, der vender vrangen ud. Om det er pænest, ved jeg ikke helt. Det er et spørgsmål om smag og behag. Jeg er synes at det ser mere ensartet ud på vrangen, men jeg bruger helst ret som retside.

      Vh

      Slet
  2. Dine billeder af henholdsvis fastmasker og stangmasker i rækker er vendt forket. Det du kander for ret er vang og det du kalder for vang er ret.

    Det er i hvert fald sådant jeg lærte det, da jeg lærte at hækle for 45 år siden og det giver også god mening, da den første række du strikker også altid er på vangsiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tine

      Det er nok fordi du tæller luftmaskerække i begyndelsen med som 1. række. Det gør jeg ikke. Jeg har heller ikke set opskrifter, hvor det er som du skriver (bortset fra diagrammer), så ved ikke hvad jeg skal sige til det. Jeg er bare ikke enig med dig...

      I sidste ende har det dog ingen betydning, hvilken side er retside ved hækling i rækker, da ret og vrang ser ens ud, så det er bagateller vi snakker om...

      Vh

      Slet
  3. Jeg har lagt mærke til, at rigtig mange vender vrangen udad, når de hækler rundt - fx ved diverse dyr. Jeg synes, at det ser helt forkert ud.
    Lige med hækling er jeg ikke vild med vrangsiden, mens ved strik er det en anden sag. Der kan det give noget fedt at anvende bagsiden af glatstrik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig med dig, men kan godt forstå at de andre gør det fordi de synes om udseendet...

      Slet

Follow Cupcake By Me on Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...