tirsdag den 29. januar 2013

Hæklede kirsebær


Jeg har nu hæklet kirsebær med stilke og blade... Det var sjovt at lave dem, og så blev de næsten som ægte... ;o) Nam nam :o)

søndag den 27. januar 2013

Vinderen af fødselsdags Give Away

Så er tiden kommet til at finde den heldige vinder af kreative pakke fra min fødselsdags Give Away ;o) Men først 1000 tak for en masse gode ord om min blog og jeres varme lykønskninger med bloggens fødselsdag! Jeg er glad for at der var så mange deltagere i denne Give Away. En pæn del af læsere har kigget på min blog for første gang - velkommen til jer! Håber at det bliver spændende læsning for jer fremover ;o)


Og nu til resultatet af lodtrækningen. Der var 72 deltagere med i alt 204 lodder. Jeg har som sædvanligt brugt den hurtigste og nemmeste måde at udtrække en vinder - Random.org.

Vinderen blev lod nr. 14 - Tanja med denne blog

Kære Tanja, tillykke med præmien! Kan du sende din adresse til min mail elenanielsen@bbsyd.dk, så sender jeg pakken af sted med det samme :o)

onsdag den 23. januar 2013

Husk min Give Away på søndag


På søndag efter kl. 20 trækker jeg vinderlod i min fødselsdags give away - du kan sagtens nå det! Bare klik her og deltag!

mandag den 21. januar 2013

Julias fad


Til jul har vi, eller faktisk min mand, fået en gave, som var pakket i en fletkurv. Gaven blev spist... :o) Og kurven blev gemt... Den er ikke ret dyb og ligner et fad - perfekt til opbevaring af hæklet legemad :o)

lørdag den 19. januar 2013

Hæklede jordbær


Jeg fortsætter med at lave mini frugter. Denne gang har jeg hæklet nogle jordbær. Rigtig mini blev de faktisk ikke - jeg forsøgte flere gange, men hver gang lignede de enten hindbær eller noget imellem... Så det endte med at jeg hæklede bærrene i medium størrelse. Og jeg synes at resultatet blev rigtig godt ;o)

tirsdag den 15. januar 2013

Årets første køb af garn


Som jeg fortalte før, foretrækker jeg at hækle i bomuldsgarn. Og så har jeg "en vane" at lave ikke-planlagte køb af garn, hvis noget garn falder i min smag...

Alt gik som det plejer under sidste indkøbstur :o)) Så snart jeg så garnet, skulle det med ned i indkøbskurven :o) Jeg var ikke ret længe i tvivl om at jeg skulle købe det, da det var 8/8 bomuld. Udvalget af farver for 8/8 bomuldsgarn er generelt betydeligt mindre end for 8/4 garn, så det er altid godt at have nogle farver "på lager" :o)

Garnets farver er dejligt bløde, og man tænker straks på en baby-ting... ;o) Jeg ved dog ikke hvad det bliver til - tror at det får lov til at ligge lidt i gemmerne til ideen er helt klar ;o)

lørdag den 12. januar 2013

DIY - Hæklet gulerod

Der er mange hækleopskrifter på legemad forskellige steder på nettet, men her kommer min egen version.


Jeg hækler gulerodden fra toppen, og fylder den med små stykker pladevat  eller polyester (ca. 1,5x1,5 cm). Jeg hækler meget stramt, da der kan opstår huller når man fylder gulerodden, og det er ikke så pænt med synlig fyld. Og så synes jeg, at mine blade på gulerodden ligner meget de virkelige ;o)

Så her kommer opskriften:

Jeg har brugt almindelig bomuldsgarn 8/4, hæklenål nr. 2,5, pladevat til fyld. Der hækles rund, og der skal ikke være ekstra masker ved begyndelse og slut af en række.

Indtagninger - jeg springer 1 maske over, men der kan også hækles 2 masker sammen.

Forkortelser:
lm -luftmaske
km - kædemaske
fm - fastmaske

Gulerod (med orange garn):
10 lm samles i en ring med en km, derefter hækles der rund
1 række - *2 fm i 1 m, 1 fm*, gentag fra * til * til slutningen af rækken = 15 m
2 - *2 fm i 1 m, 2 fm*, gentag ** til slutningen af rækken = 20 m
3-8 - hækl fm i hver m = 20 m
9 - 2 fm sammen, 18 fm = 19 m
10 - 9 fm, 2 fm sammen, 8 fm = 18 m
11-12 - hækl fm i hver m = 18 m
13 - 2 fm sammen, 16 fm = 17 m
14 - 8 fm, 2 fm sammen, 7 fm = 16 m
15-17 - hækl fm i hver m = 16 m
18 - 2 fm sammen, 14 fm = 15 m
19 - 7 fm, 2 fm sammen, 6 fm = 14 m
20-21 -hækl fm i hver m = 14 m
22 - 2 fm sammen, 12 fm = 13 m
23 - 6 fm, 2 fm sammen, 5 fm = 12 fm
24-26 - hækl fm i hver m = 12 m
27 - 2 fm sammen, 10 fm = 11 m
28 - 5 fm, 2 fm sammen, 4 fm = 10 m
29-30 - hækl fm i hver m = 10 m
31 - 2 fm sammen, 8 fm = 9 m
32 - 4 fm, 2 fm sammen, 3 fm = 8 m
33 - hækl fm i hver m = 8 m
34 - 2 fm sammen, 2 fm, 2 fm sammen, 2 fm = 6 m
35 - *2 fm sammen*, gentag ** hele rækken
36 - 3 fm sammen

Rodfrugtstop (med grønt garn) - 1. gren:
Start i den første maske af gulerodstoppen.
12 lm, 1 km i 3. maske fra hæklenålen, 2 fm,
7 lm, 1 km i 3. maske fra hæklenålen, 2 fm,
3 lm, 1 km i 3. maske fra hæklenålen, 5 fm,
14 lm, 1 km i 3. maske fra hæklenålen, 5 fm,
5 lm, 1 km i 3. maske fra hæklenålen, 7 fm,
12 lm, 1 km i 3. maske fra hæklenålen, 5 fm,
10 lm, 1 km i 3. maske fra hæklenålen, 9 fm,
8 lm, 1 km i 3. maske fra hæklenålen, 10 fm,
7 lm, 1 km i 3. maske fra hæklenålen, 9 fm,
6 lm, 1 km i 3. maske fra hæklenålen, 12 fm.

Spring 1-2 masker over. Hækl derefter 2. gren. Spring igen 1-2 masker i gulerodstoppen og hækl 3. gren.

onsdag den 9. januar 2013

Glimt af arbejdsprocessen

Jeg tænkte på, at det måske er spændende for jer at se detaljer fra mit kreative arbejde ;o) Når jeg er i gang med noget, flyder mine ting lidt rundt omkring i lejligheden...


Lige nu sidder jeg meget ved spisebordet, hvor lysforholdene er bedst. Her ligger forskellige halvfærdige ting og garn i mange farver. Jeg er i en kreativ proces... :o))

Her er mit "garn-lager" - jeg måtte flytte garnet, jeg arbejder mest med, da kurven har været alt for fyldt og det var svært at finde rundt i det...

Det er så "lageret-2", placeret tæt på spisebordet, hvor jeg sidder, så alt er i rækkevidde ;o) Her har jeg de ting, jeg bruger mest. Strandtasken, jeg lavede sidste sommer, er meget rummelig og bliver brugt til garn. Ved siden af er der en pose med fyldevat - det er en rest jeg har tilbage, og snart må "depoterne" fyldes op igen... ;o)

Det kunne også være spændende at se jeres "arbejdsbord"/ting, når I er i gang med noget kreativt. Det behøver ikke være alt for pænt og ordnet - tror ikke at man tænker på orden, når man er midt i noget ;o)

lørdag den 5. januar 2013

Hæklede frugter


I juleferien har jeg også hæklet nogle frugter. Tilbage i august sidste år lavede jeg pærer i 2 størrelser - almindelig og mini. Og meningen var at jeg også skulle gøre det med andre frugter. Det gjorde jeg så nu - denne gang kom turen til banan og æble :o)

Opskrifterne på mini frugter har jeg lavet selv, mens frugter i almindelige størrelser blev hæklet efter Drops opskrifter

Jeg hæklede først frugter i almindelige størrelser - så forstår man bedre hvor man skal lave ud- og indtagninger. Derefter blev mini frugter hæklet (næsten) uden nogen bøvl ;o)

fredag den 4. januar 2013

Hæklede roser

I juleferien har jeg hæklet mange små ting til et stort (og hemmeligt - lidt endnu ;o)) projekt. Det blev til bl. a. nogle roser i forskellige farver og størrelser.


Sjovt at jeg og Gitte fik den samme idé og lige på den samme tid ;o)

tirsdag den 1. januar 2013

Fødselsdags Give Away

Som lovet før kommer her en Give Away i forbindelse med min blogs 1 års fødselsdag :o)


Præmien er en kreativ pakke, som består af 2 nøgler merceriesered bomuldsgarn i farverne kiwi-grøn og bordeaux, 2 nøgler af almindeligt bomuldsgarn i lyserød farve, samt 2 hæklenåle - nr. 3 fra Clover og nr. 2 fra Søstrene Grene.

Reglerne for deltagelse:
1 lod for kommentar + fast læser via en af de viste i bloggens sidepanel muligheder - enten Google Friends Connect eller Bloglovin eller Facebook eller NetworkedBlogs

5 lodder for kommentar + fast læser + link fra din blog, hvis du har en (brug gerne billedet fra indlægget)

Du kan deltage frem til kl. 20 den 27. januar, og vinderen bliver trukket samme aften - husk selv at holde øje med resultatet af lodtrækningen ;o)

Håber at mange af Jer vil deltage! 

Og held og lykke! ;o)

Follow Cupcake By Me on Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...