lørdag den 29. juni 2013

Hæklet frugtsalat

En del opskrifter i min bog kan bruges til legemad. Her har jeg lavet to udgaver af frugtsalat: af frugtskiver og hele frugter :o)




God weekend til jer! :o)

torsdag den 27. juni 2013

Boganmeldelser



Flere blog-kvinder har på det seneste skrevet anmeldelser af min bog. Det var spændende at læse dem, og heldigvis var de gode ;o)

Er du nysgerrig, kan du læse HER og  HER og HER og HER :o)

Har du måske læst flere andre, som jeg ikke har set, så må du meget gerne skrive til mig! Jeg er bare så spændt på at se reaktionerne ;o)


onsdag den 26. juni 2013

Hækletips - Valg af garn


Når man vælger garn til et hækleprojekt, kan det være svært at tage en beslutning. Der er mange slags garn og et hav af farver man kan vælge imellem. 

Valg af garn afhænger naturligvis af, hvad man vil hækle. Der er dog mange delte meninger ude i hækleverden, så man som nybegynder bliver forvirret.  Selv tager jeg udgangspunkt i to ting:

1. Egenskaber af garn, eller hvad det er lavet af
2. Hvordan de færdige hæklede ting skal bruges

Før du vælger garn, må du også overveje følgende:
  • Skal det hæklede kunne vaskes?
  • Hvor slidstærkt skal det hæklede være?
  • Skal det hæklede være til beklædning?
  • Skal det hæklede være til børn eller voksne?
Man kan eksempelvis hækle i bomuld, acryl, uld osv., eller vælge et mikset garn som f. eks. bomuld/acryl, bomuld/uld osv.

Bomuldsgarn er et naturprodukt, som er dejligt blødt og behageligt at røre ved. Det er skånsom for helbredet, og så oven i købet fås det i mange flotte farver og ser godt ud i de færdige ting. Bomuldsgarn er forholdsvis fast at hækle i og holder formen selv efter vasken. Det bruges oftest til babyting, som skal krammes og "smages".

Acrylgarn er et syntetisk garn med glans på. Acrylgarn er det mest solgte garntype i Danmark - måske på grund af prisen, men sikkert fordi det føles blødt og lækkert. Dog holder acrylgarnet formen slet ikke så godt som bomuldsgarn, og kan "klaske" sammen efter brug.

Uld har en masse gode egenskaber, der gør det ideelt til beklædning. Uld er fugtabsorberende, isolerende og selvrensende, så den holder kroppen varm og tør. Den er også blød og behagelig.



mandag den 24. juni 2013

Hannes cupcake

Så er cupcakes produktionen i gang! :o) Hanne med bloggen Handmade by mormor har lavet en cupcake efter opskriften fra min bog. Er den ikke sød? :o)


lørdag den 22. juni 2013

Hvem får bogen?

Så er tiden til at finde ud af det :o) 

Men først vil jeg gerne sige MANGE TAK for jeres lykønskninger med min bog, samt positive tilbagemeldinger fra dem, der allerede har fået den! 

Det blev til 68 deltagere i denne giveaway, som betyder at jeg kun trækker én lod. Og dem er der blevet 128! Jeg har som sædvanligt brugt Random.org til at finde vinderlod.


Og vinderen er....



Lod nr. 16

Håber at I selv finder ud af, hvem det er (se i kommentarerne til giveaway-indlægget her), og glæder mig til at modtage mail med adressen fra vinderen :o)

Fortsat god weekend!


fredag den 21. juni 2013

En lille reminder

Bare en lille påmindelse om at det er i morgen aften jeg trækker lod om min bog. Så hvis du gerne vil deltage, kan du sagtens nå det - man kan melde sig til inden kl. 21 i morgen aften. Du kan gøre det i give away indlægget her.


onsdag den 19. juni 2013

Hæklede cupcakes på norsk

I dag har jeg fået besked om, at min bog blev købt af et norsk forlag. Det betyder at bogen i den nærmeste tid vil udkommer på norsk :o) Ihhh, hvor spændende! Jeg er bare glad! :-D


Du kan i øvrigt få en forsmagsprøve af min bog på Klematis' hjemmeside



tirsdag den 18. juni 2013

Tasken i test


Tasken blev testet - jeg har for nylig købt nyt garn og har prøvet at proppe det i tasken. Fordele - tasken er rummelig, ulemper - har ikke fundet endnu ;o)


fredag den 14. juni 2013

Lidt statistik


Her kommer lidt tal-information om min bog.

Til bogen har jeg hæklet :

  • 44 cupcakes - altså 44 kagebunde og 44 kagetoppe,
  • og 255 stykker pyntedele - af dem blev 145 stykker brugt til færdige cupcakes, mens 110 stykker som løse pyntelementer.

Ud over det har jeg hæklet 45 stykker kagebunde, kagetoppe og stykker pynt, som ikke blev brugt eller blev sorteret fra undervejs.

Hvor lang tid tager det at hækle en cupcake? Jeg synes ikke, at jeg hækler særlig hurtigt. Min tidsforbrug var følgende (naturligvis cirka):

  • kagebund - 30 min,
  • kagetop - 30 min,
  • et stykke pynt - i gennemsnit 30 min,
  • montering af cupcake - i gennemsnit 60 min.

De to sidste kan svinge meget afhængigt af pyntens kompleksitet og om der skal broderes (på pyntelementer og på kagetoppe). Man bruger også en del tid på at udvælge og sammensætte farver og pynt, men det nævnte tidsforbrug er kun taget på arbejdet med hækling og montering.

Der blev i gennemsnit til 3,3 stykker pynt pr. cupcake i bogen. Ved brug af et almindeligt regnestykke kom jeg frem til, at det tager omkring 3,7 timer = 3 timer 40 min at lave en cupcake - jeg vil gentage igen, at det kun er gennemsnitlig tidsforbrug på arbejdet uden kreativ tænkning...

Man kan også udregne, at sammenlagt har jeg brugt omkring 215,5 timer på hækling til bogen. Det svarer til 5,8 uger ved arbejdsuge på 37 timer... Og det er altså kun hækling...


onsdag den 12. juni 2013

Perleblogger igen ;o)


I dag fik jeg igen pæn omtale på Karens blog :o) Den 12. oktober sidste år var jeg perleblogger hos Karen, og i dag - pudsig nok at det lige præcis er 8 måneder efter - skrev hun igen om mig, eller rettere om min bog. Der må være noget med 12-tal - mit nye lykketal? ;o) Tror du på den slags?


Mange tak, Karen! :o)



tirsdag den 11. juni 2013

Anderledes patchwork

Jeg må indrømme, at jeg på det seneste har været i patchwork-humør :o) I sidste uge har jeg lavet patchwork-kage, og nu er jeg færdig med denne patchwork-taske :o)



Jeg havde nogle rester af tekstilvoksdug fra tasken, jeg lavede sidste sommer. Resterne var i kvadratisk form, så ideen med patchwork kom af sig selv. Det er lææænge siden jeg købte stof til foret og lynlåset, men først nu blev ideen realiseret :o)



Tasken er på størrelsen med en toilettaske, men min plan er at bruge den til garn og hæklenåle på rejser :o)


fredag den 7. juni 2013

Historien om min bog

Det er bestemt en stor ting at udgive en bog, og jeg kan forestille mig at I er nysgerrige efter hvordan jeg kom til det. Det korte svar er at jeg har været heldig. Dog synes jeg at denne slags held er noget anderledes end f.eks. held i lotto - det opstår ikke fra ingenting...

Hver gang jeg får en mail fra Claus Dalby, står der et tankevækkende slogan i hans mail-underskrift - "Held opstår når flid og muligheder krydser hinanden". Jeg ved ikke om det er en udtalelse fra en berømthed eller bare en opfindelse af en reklamemand, men synes at der er meget mening i den...

Så ja, jeg har været heldig - heldig for at få muligheder, som jeg tog fat i, og heldig for at møde mennesker, der troede på mig og det jeg kan...

I oktober sidste år var jeg Perleblogger hos Karen Klarbæk. Egentligt var hensigten med denne Perleblogger-aktion at få flere læsere og besøg på bloggen, men resultatet blev over alle mine forventninger. Der skete mange spændende ting den dag :o) Bl.a. fik jeg en mail fra Claus Dalby med forespørgsel om at jeg var interesseret i at lave en bog om hækling :o)

Senere mødtes jeg med ham i Esbjerg, da han havde et ærinde i Esbjerg-området. Han så mine hæklerier, og vi snakkede om forskellige ideer, og aftalte at lave en bog om cupcakes :o)

Ideen til bogen fik jeg for ca. 1 år siden, efter jeg engang lånte Maja Hansens bog om hæklede dyr på biblioteket. Så det var faktisk Majas bog, der inspirerede mig :o)

Jeg har skrevet tekst-delen til bogen i november, og hæklet modellerne til bogen i januar-marts. Teksten blev ændret mange gange senere, da der var nogle korrektioner, ligesom der opstod nogle ideer under hækling af modellerne.

Jeg vil og kan ikke tage æren for bogen selv, da flere professionelle og kreative mennesker har arbejdet på den. Forlagets redaktør Merete har tryllet med teksterne, mens grafikeren Marianne lavede kunst med layout'en, og Claus har taget nogle meget smukke billeder :o)

Jeg vil takke mange gange alle dem, der er nævnt ovenfor, for inspiration, muligheder og samarbejdet! :o)




onsdag den 5. juni 2013

Patchwork kage til Fars dag

Er du klar til Fars dag? Vi er klar! :o) 



Julia og jeg har bagt en kage til far, og pyntet den med friske frugter/bær i patchwork stil. Kagen har jeg set på denne blog, og den er nem at lave :o) Her er så opskriften.

Du skal bruge:
  • til dejen: 200 g mandler, 1 pakke TUC kiks (75 g), 6 æggehvider og 400 g sukker,
  • til creme: 4 dl fløde, 4 dl cremefraiche, 2 tsk vaniljesukker,
  • friske frugter og bær til pynt.
Fremgangsmåden:
  • Mandler og kiks blendes sammen til det bliver til mel (jeg har brugt mandeljern). Æggehvider piskes til de er hvide og luftige, tilsæt sukker og pisk det forsigtigt til en tyk creme. Bland æggehviderne med mandler/kiks og vend om. Dejen fordeles i en form med bagepapir og bages i 22-25 min. ved 180 grader (i varmluftsovn). Kagebunden kan godt bages et par dage i forvejen, hvis man lader være med at pynte den med creme og frugt.
  • Fløde piskes og blandes med cremefraiche og vaniljesukker. Creme smøres på kagebunden ca. 1 cm fra kanterne, så det ikke flyder over kanten.
  • Pyntes med frugter og bær i skiver.
I må have en god Fars dag!


lørdag den 1. juni 2013

Hæklede cupcakes Give Away

Nu er min bog officielt udkommet og fra i dag kan den købes i butikker og på nettet. Jeg har også fået mine eksemplarer af bogen og her er den lovede Give Away med min bog som præmie :o)

Sådan deltager du i Give Away:

1 lod for kommentar samt fast læser af bloggen - enten via Bloglovin, eller Facebook, eller NetworkedBlogs. Her kan du læse mere om hvordan du kan følge min blog. 

3 lodder for kommentar, fast læser og link til Give Away på din blog, hvis du har én. Brug gerne billedet fra indlægget.

Der kan altså højst opnås 3 lodder. Skriv venligst i kommentar om hvordan du følger min blog og hvor mange lodder du deltager med.

Jeg udlodder 1 eksemplar af bogen, men hvis der vil være over 200 deltagere, vil jeg gerne udlodde 1 eksemplar mere.

Jeg trækker vinderlod (eller lodder) lørdag den 22. juni kl. 21, så man må gerne deltage inden dette tidspunkt :o)


Follow Cupcake By Me on Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...