fredag den 14. juni 2013

Lidt statistik


Her kommer lidt tal-information om min bog.

Til bogen har jeg hæklet :

  • 44 cupcakes - altså 44 kagebunde og 44 kagetoppe,
  • og 255 stykker pyntedele - af dem blev 145 stykker brugt til færdige cupcakes, mens 110 stykker som løse pyntelementer.

Ud over det har jeg hæklet 45 stykker kagebunde, kagetoppe og stykker pynt, som ikke blev brugt eller blev sorteret fra undervejs.

Hvor lang tid tager det at hækle en cupcake? Jeg synes ikke, at jeg hækler særlig hurtigt. Min tidsforbrug var følgende (naturligvis cirka):

  • kagebund - 30 min,
  • kagetop - 30 min,
  • et stykke pynt - i gennemsnit 30 min,
  • montering af cupcake - i gennemsnit 60 min.

De to sidste kan svinge meget afhængigt af pyntens kompleksitet og om der skal broderes (på pyntelementer og på kagetoppe). Man bruger også en del tid på at udvælge og sammensætte farver og pynt, men det nævnte tidsforbrug er kun taget på arbejdet med hækling og montering.

Der blev i gennemsnit til 3,3 stykker pynt pr. cupcake i bogen. Ved brug af et almindeligt regnestykke kom jeg frem til, at det tager omkring 3,7 timer = 3 timer 40 min at lave en cupcake - jeg vil gentage igen, at det kun er gennemsnitlig tidsforbrug på arbejdet uden kreativ tænkning...

Man kan også udregne, at sammenlagt har jeg brugt omkring 215,5 timer på hækling til bogen. Det svarer til 5,8 uger ved arbejdsuge på 37 timer... Og det er altså kun hækling...


6 kommentarer:

  1. Den bog kan jeg ikke leve uden ;-)
    Krydser fingrene for at jeg er den heldige vinder.
    Hvis ikke må jeg en tur i boghandelen.

    SvarSlet
  2. Hej Elena,

    Sjovt at du har opsat dette regnestykke.

    Det tager nemlig MEGET længere tid at lave sådan en bog, end mange tænker over. Selv var jeg faktisk heller ikke klar over, hvor omfattende det er - før jeg selv var i gang med min første bog ...

    Jeg tør slet, SLET ikke begynde at regne detaljeret på, hvor mange timer/dage/uger jeg har brugt på min nye hæklebog [som er ved at blive færdiggjort på trykkeriet etc. i disse dage], men det er MANGE(!) Det har strakt sig over 1/2 år, og i min. de 5 mdr. har jeg arbejdet mere el. mindre på bogen hver evig eneste dag: hæklet - hæklet om igen - hæklet mere - ændret modellen - hæklet igen igen / skrevet hæklevejledninger / lavet layout og designet grafikken til bogen etc. plus stylet billederne, da Claus D. fotograferede ... og ... og ... og (!!!) Og - ikke at forglemme - arbejdet i den sidste fase sammen med redaktør og grafiker, som nok er den mest hektiske periode (i hvert fald for mit vedkommende).

    MEN(!) Sjovt, hyggeligt og interessant, dét er det, og (som jeg vist har skrevet før), så er vi super heldige begge to, at få denne fantastiske mulighed ... :-)

    Uhhh ... jeg glæder mig til at stå med min nye hæklebog i hånden inden så længe!

    JA! Det kunne være rigtig sjovt at mødes en dag og udveksle hæklebog-erfaringer! :-D Måske det kan lykkes - selv om du er i Esbjerg og jeg i Roskilde-sådan-ca., så det er ikke sådan li-iiige om hjørnet. Måske til bogmesse i BellaCenter (v/København) i november måned?

    Fortsat held og lykke med din smukke bog!

    *SMIL* fra Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth,

      Jeg bliver tit spurgt om hvor lang tid det tog at lave bogen. Man har ikke lyst til at gå over til lange forklaringer - det er en ukendt verden for de fleste, og så er det svært at svare kort og entydigt da mange ting er strakt i tiden når man laver en bog.

      Under hækling til bogen har jeg lagt mærke til min tidsforbrug, simpelthen fordi jeg skulle planlægge lidt. Så ud fra det blev regnestykket opstillet.

      Kan godt forstå din spænding forud udgivelsen - en ting at se det hele på computeren, en anden ting - at holde sin bog i hånden ;o)

      Kh Elena

      Slet
  3. Ja, sikke et arbejde :) Men jeg tror bestemt det lønner sig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er et stort arbejde, men belønning kan være forskellige ting - det kommer an på hvad man selv ser som belønning (eller sidegevinst) ;o)

      Slet

Follow Cupcake By Me on Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...