lørdag den 14. marts 2015

Hækletips - 3 måder at starte arbejdet op ved hækling af cirkler (rundt)

Der findes virkelig mange ting, som hækles rundt. Det vil sige at man kun hækler på retside af arbejdet, med et bestemt antal udtagninger i hver omgang for at opnå en rund form af hæklearbejdet. 

Her kommer jeg nærmere på opstartsmåder, da der findes flere slags. I beskrivelserne tager jeg udgangspunkt i hækling af en almindelig cirkelform med 6 udtagninger i hver omgang.


1. Opstart med magisk ring

Ved denne måde kan man stramme ringen, så der undgås et hul i centrum af hækling. Nogle vil sikkert mene, at det er en svær måde at starte op, men jeg tror at det er fordi man ikke har lært magisk ring ordentligt og bøvler lidt med at lave den. På billeder nedenunder kan du se en nem metode for at lave en magisk ring.



Fremgangsmåden:
1. Lav en ring af garnet.
Hold i garnenden og sno arbejdsgarnet rundt om to fingre til en ring. Hold derefter ringen med tommel- og langfinger, mens arbejdsgarnet ligger hen over pegefingeren.
2. Før hæklenålen gennem ringen og hent garnet. Du har nu 1 løkke på hæklenålen.
3. Hækl 1 luftmaske ved at slå garnet om hæklenålen og trække det igennem løkken.
4. Før hæklenålen gennem ringen og hent garnet. Du har nu 2 løkker på hæklenålen.
5. Slå garnet om hæklenålen og træk det igennem begge løkker på hæklenålen. Du har nu 1 fastmaske. Gentag fra punkt 4 for det ønskede antal fastmasker.
6. Træk til sidst i garnets løse ende og stram ringen til.

2. Opstart i 2. luftmaske fra hæklenålen

Det er nemt at forstå og udføre denne metode, men tit får man et hul i midten af hækling.



Fremgangsmåden:
1. Slå 2 luftmasker op.
2. Spring 1 luftmaske over og før hæklenålen gennem den 2. luftmaske fra hæklenålen, hent garnet. Du har nu 2 løkker på hæklenålen.
3. Slå garnet om hæklenålen og træk det igennem begge løkker på hæklenålen. Du har nu 1 fastmaske. 
4. Fortsæt med at hækle fastmasker i den 2. maske fra hæklenålen til der er det ønskede antal af fastmasker.


3. Opstart med ring af 3 luftmasker

En nem metode, men den første omgang kan virke lidt tyk, da man hækler fastmasker om luftmaskering. Hullet i midten af hækling kan være synlig. Dog er det en god måde ved opstart i flere farver.



Fremgangsmåden:
1. Slå 3 luftmasker op og saml dem i en ring med 1 kædemaske i den første luftmaske.
2. Før hæklenålen gennem ringen og hent garnet. Du har nu 2 løkker på hæklenålen.
3. Slå garnet om hæklenålen og træk det igennem begge løkker på hæklenålen. Du har nu 1 fastmaske. Gentag fra punkt 2 for det ønskede antal fastmasker.



1 kommentar:

  1. Fedt, fidusen med at starte i 2. lm har jeg aldrig kunne se, men nu gik der et lys op for mig :) Det minder lidt om at lave magisk ring.

    SvarSlet

Follow Cupcake By Me on Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...