tirsdag den 24. september 2013

Sammenhækling af cupcakes

Jeg har fået mail fra Susanne, som har købt min bog og mangler lidt mere information om sammenhækling af cupcakes. 

I bogen skriver jeg, at kagetop og kagebund skal afsluttes, og så derefter sammenhækles. Susanne skriver at det efter hendes mening er hensigtsmæssigt ikke at afslutte en af delene, men blot fortsætte med sammenhækling med enten top- eller bundfarven. I den forbindelse efterspørger Susanne mere information om hvordan cupcaken vil tage sig ud - alt efter om der hækles med top- eller bundfarve.

I bogen skrev jeg ikke noget om valg af farve til sammenhækling, da det er lidt svært at finde på nogen regler. Det er simpelthen en vurdering, man tager til sidst ud fra hvordan kagebunden og kagetoppen ser ud hver for sig og sammen. 

Det er nemlig ikke altid at kagetoppe og kagebunde er ens i højde. Det kommer an på, hvor ens kvaliteten af det garn, der blev brugt til kagetop og kagebund, samt hvor fast de blev hæklet. Pyntet kan også påvirker den samlede indtryk. Så først når kagetoppen og kagebunden er hæklet, og pyntet er monteret på kagetoppen, kan man lægge dem oven på hinanden og vurdere, hvilken farve der vil være mest passende at bruge til sammenhækling.

Det er naturligvis sådan, at kagebunden vil ser højere ud ved brug af kagebundens farve til sammenhækling, mens kagetoppen vil ser højere ud ved brug af kagetoppens farve.

Jeg bryder altid garnet ved afslutning at kagetoppe og kagebunde, og det gør jeg af flere grunde. Det gør arbejdet med cupcaken nemmere efter min mening. Undervejs skal man tage flere vurderinger – valg af farver, valg af pynt og montering af det, valg af sammenhækling/ sammensyning monteringsmetode og evt. kant… Synes, at det er nemmere at gøre når kagetoppe og kagebunde ikke er ”bundet” til en garnnøgle. Man kan også hækle et lager af kagetoppe og kagebunde og variere dem frit senere…
Jeg kan dog godt forstå tanken om at fortsætte sammenhæklingen med samme garn eller efterlade et langt stykke garn og hækle kagetoppen og kagebunden med det. I så tilfælde skal man være opmærksom på hvordan man vil have at fletningen (relief på toppen af omgangen) fra den omgang, man sammenhækler med, lægger sig.

Personligt synes jeg at det er pænere, når fletningen kigger op ad, og det er denne måde jeg beskrev i bogen. Det er dog slet ikke grimt hvis fletningen kommer til at kigge ned ad, bare nogle detaljer og spørgsmål om smag og behag…

Jeg har afprøvet Susannes ide og brugt kagetoppensgarn til sammenhæklingen. Resultatet blev ganske udmærket - det blev et virkelig pænt finish ved afslutningen :o)



1 kommentar:

Follow Cupcake By Me on Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...