Jeg har valgt at lave en diy til fyld af hæklede cupcakes. Dels fordi der var nogle, der spurgte om gode råd. Dels fordi jeg af og til ser "runde" cupcakes på de sociale medier, som signalerer til mig at fyld af cupcakes er en svær del. Jeg har min egen metode for at fylde cupcakes, og den er beskrevet i min bog "Hæklede cupcakes". Her vil jeg så vise metoden i billeder - håber at det hjælper jer på vej ;o)
Du skal bruge:
- pladevat
- fyldevat (bamsefyld)
- saks
- naturligvis en hæklet kagebund og en kagetop med monteret pynt
- samt hæklenål eller synål, afhængigt af hvordan cupcakes skal monteres (om kagebund og kagetop skal sammenhækles eller syes sammen)
Fremgangsmåden:
- Klip pladevat i ca. 3 cm brede strimler.
- Rul en strimmel stramt i en rulle, der er lidt større end kagebundens diameter.
- Det er mere praktisk først at begynde at montere kagetoppen til kagetbunden, og så derefter fylde cupcake, når man er halvvejs med sammenhækling/sammensyning. Jeg har valgt en lidt omvendt rækkefølge, for bedre at vise det på billeder.
- Pres rullen lidt sammen og indsæt den i kagebunden.
- Begynd at montere kagetoppen til kagebunden ved sammensyning eller sammenhækling.
- Min cupcake skal sammensyes.
- Når du er halvvejs med montering, fyld op med små stykker fyldevat rundt om pladevat-rullen i kagebunden, ved kagebundens øverste kant. Det skal give kagebunden trapez-form.
- Begynd derefter at fylde kagetoppen med fyldevat.
- Tag mindre stykker fyldevat ad gangen og fyld først de bagerste "kroge" af kagetoppen.
- Fortsæt med at sammenhækling/sammensyning af kagetoppen til kagebunden og fyldning af kagetoppen med stykker af fyldevat. Form kagetoppen undervejs ved at putte flere stykker fyldevat i kagetoppen, så den bliver rund.
- Kagen må gerne være fyldt ret stramt.
- Luk af og hæft enderne, når du er færdig med montering/fyld.
Det færdige resultat :o)
gracias por hacer los patrones
SvarSlet